L 31 Forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje.

(Genoptagelse af straffesager).

Samling: 1981-82 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Ifølge lovforslaget skulle det være muligt at få genoptaget straffesager, når der ikke kan bortses fra, at nye tilvejebragte oplysninger, om de havde foreligget under sagen, kunne have bevirket frifindelse eller anvendelse af en mildere straffebestemmelse, hvorimod gældende ret taler om, at det skønnes antageligt, at oplysningerne kunne have bevirket frifindelse eller anvendelse af en væsentlig mildere straffebestemmelse. En straffesag skulle endvidere kunne genoptages, når der foreligger særlige omstændigheder, der gør det sandsynligt, at de foreliggende bevisligheder ikke har været rigtigt bedømt, hvorimod gældende ret kræver en overvejende sandsynlighed herfor.

Lovforslaget blev fremsat som et af de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Registrering) (1. samling, A II, nr. 65) nævnte lovforslag.

Det kom ikke til 1. behandling inden afholdelsen af folketingsvalg.