Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ifølge lovforslaget skulle reglerne i retsplejeloven om behandling af klager over politiet ændres, således at der skulle oprettes en uafhængig klageinstans, over for hvem politiet såvel som klageren skulle have lejlighed til at afgive forklaring. Klageinstansen, i lovforslaget benævnt politiklagenævnet, skulle oprettes i hver politikreds og bestå af 4 medlemmer udpeget efter reglerne i retsplejeloven om udpegelse af domsmænd og nævninge samt af en politiombudsmand udnævnt af folketingets ombudsmand. Politiombudsmanden, hvoraf skulle udpeges en for henholdsvis Jylland, øerne og København-Frederiksberg, skulle være formand for politiklagenævnet og fungere som offentlig anklager i de tilfælde, hvor nævnet skulle beslutte at rejse straffesag. Foruden en sådan beslutning skulle nævnet kunne træffe beslutning om at slutte sagen, at give en beklagelse, og at der skulle rejses disciplinærsag.

Lovforslaget blev fremsat som et af de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Registrering) (1. samling, A II, nr. 65) nævnte lovforslag. Det kom til 1. behandling sammen med de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Om identifikation af myndighedsudøvende polititjenestemænd) (1. samling, A II, nr. 79) nævnte forslag, der alle ifølge fremsættelsestalen vedrørte kontrol med politiet.

Lovforslaget mødte tilslutning fra ordførerne for RV og SF og til dels fra DR. De øvrige ordførere samt justitsministeren henviste til den ændring af reglerne om behandling af klager over politiet, der netop var gennemført et halvt år i forvejen, se Folketingsårbog 1980-81, side 169.

Retsudvalget afgav ikke betænkning inden folketingsvalget i december.