Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Efter lovforslaget, der skulle være trådt i kraft den 1. april 1982, skulle adgangen til over for en forbruger at kunne gøre brug af en særlig gunstig inddrivelsesprocedure helt afskaffes med hensyn til veksler, der er benyttet i forbindelse med en forbrugeraftale, og med hensyn til checks, der er benyttet til opnåelse af kredit i forbindelse med en forbrugeraftale.

Om baggrunden for og det nærmere indhold af lovforslaget hedder det i den skriftlige fremsættelse bl. a.:

»Lovforslaget går ud på en ophævelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 41 om hurtig retsforfølgning i sager om veksler og visse andre gældsbreve.

Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 41 har en fordringshaver med hensyn til en række krav, herunder navnlig visse veksel- og checkkrav, mulighed for en særlig hurtig retsforfølgning. Der kan således i sager, som anlægges efter reglerne i kapitel 41, som hovedregel ikke tages stilling til indsigelser, som fremsættes af sagsøgte, ligesom adgangen til at få påkendt modkrav er stærkt begrænset. Efter de ændringer i retsplejelovens udlægsregler, der blev gennemført ved lov nr. 258 af 26. maj 1976, kan der imidlertid nu foretages udlæg umiddelbart på grundlag af veksler og checks for så vidt angår de krav, som er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 41. På denne baggrund er der efter justitsministeriets opfattelse ikke behov for at opretholde regler om adgang til særskilt sagsanlæg med henblik på opnåelse af hurtig retsforfølgning.

Baggrunden herfor er, at en forbruger normalt ikke på samme måde som den erhvervsdrivende vil have kendskab til særlige processuelle virkninger ved brug af veksler eller checks til opnåelse af kredit. Hertil kommer, at veksler og checks sjældent benyttes som kreditmiddel i forbrugerforhold. Efter justitsministeriets opfattelse bør forbrugeren derfor i disse tilfælde kunne fremkomme med indsigelser efter retsplejelovens almindelige regler. Forslaget må i øvrigt ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om køb på kredit. Dette forslag indeholder et strafsanktioneret forbud mod anvendelse af bl. a. veksler og checks som kreditmiddel ved forbrugerkreditkøb. Efter justitsministeriets opfattelse er det ikke rimeligt, at der i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har overtrådt dette forbud, er mulighed for over for forbrugeren at kunne benytte en særlig effektiv inddrivelsesprocedure.

Justitsministeriet har ikke fundet det rigtigt at foreslå adgangen til hurtig retsforfølgning afskaffet i videre omfang end nævnt ovenfor. Der vil således efter forslaget fortsat kunne benyttes en særlig hurtig inddrivelsesprocedure i vekselsager uden for forbrugerforhold og i checksager, hvor checken ikke i forbindelse med en forbrugeraftale er benyttet til opnåelse af kredit. Det foreslås imidlertid, at reglerne herom i forbindelse med ophævelsen af retsplejelovens kapitel 41 overføres til lovens fuldbyrdelsesregler.«

Med hensyn til det omtalte forslag til lov om køb på kredit kan henvises til omtalen heraf under nærmest følgende sag.

Lovforslaget fik ved 1. behandling en overvejende positiv modtagelse.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.