L 48 Forslag til lov om boligydelse til unge under uddannelse.

Samling: 1981-82 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Formålet med lovforslaget var at ligestille unge under uddannelse med pensionister for så vidt angår boligydelse.

Lovforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1980-81 fremsat lovforslag, se herom Folketingsårbog 1980-81, side 298.

På grund af udskrivning af valg til folketinget blev lovforslaget ikke færdigbehandlet af udvalget.
Partiernes ordførere
Winnie Møller (S), Svend Heiselberg (V), Eva Bente Møller (KF), Uffe Thorndahl (FP), Ole Kalnæs (SF), Keld Albrechtsen (VS), René Brusvang (CD) og Niels Mølgaard (DR)