Efter 1. behandling henvist til udenrigsudvalget.
Ved denne folketingsbeslutning meddelte folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer de på diplomatkonferencen om humanitær folkeret under væbnede konflikter, Genéve 1974-1977, den 18. juni 1977 vedtagne to tillægsprotokoller til Genéve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelsen af ofre i henholdsvis internationale (Protokol I) og ikke-internationale (Protokol II) væbnede konflikter, og til, at der i forbindelse med ratifikationen af Protokol I afgives erklæring i henhold til protokollens artikel 90 om, at Danmark anerkender den dér omhandlede kommissions kompetence til at undersøge klager, som en anden kontraherende part måtte fremsætte mod Danmark.
Om baggrunden for forslaget til folketingsbeslutning hedder det i den skriftlige fremsættelse bl.a.:
»Tillægsprotokollerne blev vedtaget den 8. juni 1977 på en diplomatkonference i Genéve 1974-77 om humanitær folkeret under væbnede konflikter og undertegnet af Danmark med forbehold om ratifikation på åbningsdagen for protokollernes undertegnelse den 12. december 1977.
Tillægsprotokollernes forelæggelse for folketinget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af FN-konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod anvendelse i internationale væbnede konflikter af visse særlig inhumane konventionelle våben.
Med vedtagelsen af de to Genévetillægsprotokoller og FN-våbenkonventionen er der skabt en betydelig udbygning af de humanitære beskyttelsesregler under væbnede konflikter med særligt henblik på civilbefolkningens beskyttelse under krigshandlinger. Diplomatkonferencens bestræbelser (som på våbenområdet senere blev fulgt op af den FN-konference, som resulterede i vedtagelsen af ovennævnte våbenkonvention) skal netop ses på baggrund af den uhyggelige kendsgerning, at civilbefolkningen i stadig stigende omfang har været ofrene for dette århundredes krige, samt at så vigtige områder som luftkrigsførelse, guerillakrigsførelse, borgerkrige og våbenanvendelse enten var folkeretligt uregulerede eller kun regulerede i helt utilstrækkeligt omfang. På disse områder er der nu gennemført en omfattende regulering til fordel for civilbefolkningen. Bombardementer som dem, der blev foretaget mod Coventry, Hamborg og Dresden under anden verdenskrig med ufattelige tab af menneskeliv til følge, vil være forbudt efter de nye regler - også som gengældelseshandlinger. Det er også forbudt at rette angreb mod installationer, som er livsnødvendige for civilbefolkningen, f. eks.: afgrøder, fødevarelagre, drikkevands- eller overrislingsanlæg, samt at angribe dæmninger, diger og atomkraftværker, hvis der hermed kan forårsages alvorlige tab blandt civile. Der er endvidere indført forbud mod at forårsage omfattende og langvarige skader på det naturlige miljø.
Som en nyskabelse er der gennemført en særlig folkeretlig beskyttelse af civilforsvaret, der tilstræber at sikre, at sådanne organisationer ikke hindres i at udøve deres opgaver til fordel for civilbefolkningen. Samtidig er der indført et særligt kendemærke for civilforsvaret (blå trekant på orange baggrund).
En anden nyskabelse udgør den vedtagne selvstændige protokol (II) om interne væbnede konflikter (borgerkrige). Protokollen er mindre vidtgående end protokol I, fordi de fleste stater opfatter borgerkrige som et indre anliggende, der ikke skal reguleres gennem internationale konventioner.
Man har derfor i protokol II måttet affinde sig med betydelige begrænsninger i retning af, at disse regler kun skulle omfatte egentlige borgerkrige eller borgerkrigslignende situationer og ikke få indflydelse på staternes selvbestemmelse eller de enkelte regeringers ret til at opretholde ro og orden indadtil med alle lovlige midler.«
Med hensyn til det omtalte forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af FN-konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod anvendelse i internationale væbnede konflikter af visse særlig inhumane konventionelle våben kan henvises til årbogens omtale heraf (se nærmest foranstående sag).
Beslutningsforslaget blev ved 2. (sidste) behandling vedtaget enstemmigt med 118 stemmer.