Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til at fremsætte forslag til ændring af ægtefællebeskatningen, hvorefter samlevende ægtefæller indkomstår for indkomstår frit skulle kunne vælge mellem én af nedennævnte metoder. Hvis blot én af ægtefællerne anmoder derom inden selvangivelsens rettidige indgivelse, skulle ægtefællerne ansættes efter metode II.

Valgfri metode I:

1. Ægtefællerne indgiver én selvangivelse, som indeholder begge ægtefællers samlede indtægter, fradrag og formue.

2. De samlede indtægter, fradrag og formue deles derefter administrativt af skattemyndighederne, således at ægtefællerne ansættes særskilt til indkomst- og formueskatteberegning, hver med halvdelen af ægtefællernes sammenlagte indtægt og formue, således at alle fradrag, der indrømmes den ene eller begge ægtefæller, sammenlægges og deles tilsvarende.

3. For den samlede pålignede skat hæfter hver af ægtefællerne for et beløb, der svarer til deres respektive andel af den samlede indtjening.

Valgfri metode II:

1. Ægtefæller indgiver hver sin selvangivelse, og skatteansættelsen foretages totalt særskilt.

2. De nugældende regler i kildeskattelovens § 4 om særskilt ansættelse udvides med de under a-c nævnte bestemmelser.

a. Indtægter fra særejeformue selvangives særskilt. Indtægter af fællesformue selvangives særskilt med halvdelen til hver.

Nævnte fordeling gælder også lejeværdi af egen bolig.

b. Renter af gæld selvangives særskilt efter samme retningslinjer som under a.

c. Ved selvangivelse deles formuen til formuebeskatning efter samme retningslinjer som nævnt under pkt. a. og b. om indtægter og fradrag.

3. En medhjælpende ægtefælle kan tillægges op til halvdelen af den fælles indtægt i virksomheden.

4. Den for ægtefællerne i alt pålignede skat opkræves hos hver med et beløb, der opgøres forholdsmæssigt efter deres respektive indtjening.

Ifølge de ledsagende bemærkninger var sigtet med dette forslag dels at opnå en ligestilling mellem mand og kvinde i skattemæssig henseende, dels at indrette familiebeskatningen således, at skattesystemet ikke utilsigtet påvirker skatteydernes valg af samlivsform.

Ved 1. behandling blev beslutningsforslaget afvist af såvel ministeren for skatter og afgifter som ordførerne fra S, RV og til dels CD. Fra de øvrige ordføreres side syntes der at være vilje til at drøfte forslaget nærmere i udvalget, omend der også af flere af disse ordførere blev rettet kritik mod dele af forslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.