Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven gennemfører et offentligt tilsyn med og en regulering af investeringsforeningernes virksomhed på linie med tilsynslovene for pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Investeringsforeningernes forhold har hidtil ikke været lovreguleret.

Loven finder anvendelse på investeringsforetagender, som har til formål fra offentligheden eller dog fra en videre kreds at modtage midler, der med henblik på risikospredning anbringes i værdipapirer og likvide midler.

Loven indeholder regler om mindstekapital, om organisationsforhold, investeringsforskrifter og administration og forvaltning af formuen.

Endelig indeholder loven overgangsbestemmelser, der har til hensigt at lette de eksisterende foreningers tilpasning til lovens krav.

Formålet med loven er at tilvejebringe et grundlag, hvorpå investeringsforeningerne kan opbygge deres virksomhed og videre udvikling samt at beskytte investorerne.

Loven skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige foranstaltninger til at forbedre vilkårene for erhvervslivet og skabe forudsætninger for en øget produktion og beskæftigelse.

Lovforslaget byggede med enkelte undtagelser af hovedsagelig lovteknisk karakter på et lovudkast udarbejdet af et udvalg, som handelsministeren i 1976 nedsatte med den opgave at udarbejde udkast til en lov om tilsyn med investeringsforeninger, se udvalgets Betænkning nr. 942 fra november 1981 »Etablering af et tilsyn for investeringsforeninger«.

Forbilledet for lovforslaget, der er udformet som andre love af tilsynsmæssig art, er især bank- og sparekasseloven, ligesom det afspejler de generelle principper i Europarådets og OECDs retningslinier vedrørende investeringsforetagenders virksomhed samt det for EF-Rådet forelagte direktivforslag om samordning af til- synslovgivningen vedrørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer.

Af udvalgets betænkning fremgår bl.a.:

»... Udvalget har drøftet de mindre investeringsforeningers forhold og de skattemæssige konsekvenser af en eventuel opløsning som følge af kravene i en lov om investeringsforeninger.

Under et samråd om disse spørgsmål har industriministeren oplyst, at han vil optage forhandling med ministeren for skatter og afgifter om muligheden for at fritage medlemmer af de mindre foreninger for beskatning af en eventuel kursgevinst, hvis foreningen må opløses som følge af den nye lovgivning.

Ministeren har samtidig henledt opmærksomheden på overgangs- og dispensationsbestemmelserne i lovforslagets §§ 63 og 65, stk. 2, og på bestemmelserne i § 14, stk. 2, i loven om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., lovbekendtgørelse nr. 495 af 24. september 1981.

Ministeren har endelig bemærket, at en del mindre investeringsforeninger formentlig vil falde uden for lovens virkeområde, fordi medlemmerne ikke udgør »en videre kreds«, således som det kræves i henhold til lovens § 1....«

Ministeren har i betænkningen udtalt sig yderligere om forståelsen af begrebet »en videre kreds«.

I udvalgets betænkning var der fremsat flere ændringsforslag, bl. a. af industriministeren, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et af et mindretal (KF, V, FP og CD) fremsat ændringsforslag gående ud på, at investeringsforeninger skulle kunne erhverve garanterede pantebreve, der har panteret uden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi, og således ikke skulle være begrænset til at kunne erhverve pantebreve inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi, blev forkastet ved 2. behandling. Det blev på ny fremsat i udvalgets tillægsbetænkning af et flertal (KF, V, FP, CD og RV) og vedtoges ved 3. behandling med 76 stemmer mod 75, 28 medlemmer var fraværende. Afstemningen foretoges ved navneopråb. Et af flertallet uden for tillægsbetænkningen fremsat konsekvensændringsforslag vedtoges herefter uden afstemning.

Ved 3. behandling blev lovforslaget herefter vedtaget med 134 stemmer mod 12 (FP), mens 5 (VS) hverken stemte for eller imod.