L 147 Lov om ændring af lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (Skattestyrelsesloven).

(Ligningskommissionernes beslutningsdygtighed m.m.).

Af: Minister for skatter og afgifter Mogens Lykketoft (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 198 af 18-05-1982
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven tilvejebringer hjemmel for at opdele de kommunale ligningskommissioner i besluttende led på ned til 3 medlemmer. Samtidig får ligningskommissionerne adgang til at konstituere sig med 2 næstformænd. Ved ændringsforslag fra ministeren for skatter og afgifter i udvalgsbetænkningen skete der endvidere en forenkling af fremgangsmåden ved underretning om ansættelsesændringer, og der blev givet ligningskommissionerne fuld adgang til at bestemme, i hvilket omfang skatteadministrationen kan foretage ansættelser på kommissionens vegne.

Ved 1. behandling blev lovforslaget positivt modtaget af partiernes ordførere.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 121 stemmer mod 5 (VS). Ingen stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Egon Jensen (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Hagen Hagensen (KF), Ivar Hansen (V), Anders Christian Poulsen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Mogens Glistrup (FP), Poul Emmert Andersen (CD), Tage Dræbye (RV), Bernhard Baunsgaard (RV) og Arne Bjerregaard (KrF)