L 23 Forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje.

(Præcisering af afhøringsvilkår).

Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ifølge lovforslaget skulle der i retsplejeloven opstilles tidsrammer for afhøringer, herunder regler om hvileperioder.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af et lovforslag fra 1. samling, se ovenfor under 1. samling, A.II., nr. 70.

Lovforslaget blev fremsat som et af de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje. (Registrering) (2. samling, A.II., nr. 19) nævnte lovforslag. Det kom til 1. behandling sammen med de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje. (Om indgreb i meddelelseshemmeligheden) (2. samling, A.II., nr. 20) nævnte lovforslag, der alle vedrørte efterforskningsmetoder.

Under 1. behandlingen henviste justitsministeren til sit indlæg ved 1. behandlingen i 1. samling. Kun fra ordføreren for SF blev der givet udtryk for tilslutning til forslaget. De øvrige ordførere henviste til deres indlæg under 1. behandlingen i 1. samling.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Hagen Hagensen (KF), Bjørn Elmquist (V), Alice Faber (SF), Knud Lind (FP), Birgith Mogensen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)