L 45 Lov om ændring af lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier.

(Driftssikring til visse lejligheder for gamle, syge og svagelige).

Af: Boligminister Erling Olsen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 65 af 10-03-1982
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Loven tilsigter at rette op på en skævhed i lejevilkårene i visse bebyggelser med boliger for ældre.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af 2 af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag, hvorefter der bl. a. sker en ændring af det tidspunkt, hvor huslejen i kollegier kan reguleres.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri. (De almennyttige boligselskabers organisatoriske forhold. Garanti vedrørende ubebyggede grunde samt beboerindskudslån) (se A. I. nr. 11) samt forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri. (Øget ramme for støtte til private andelsboliger) [af Dræbye (RV) m.fl.] (se A. I. nr. 150).

Et tilsvarende lovforslag fremsattes i folketingsårets l. samling (se 1. samling, A. II. nr. 5).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 119 stemmer mod 13 (FP); 3 (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Agnete Laustsen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Pelle Voigt (SF), Uffe Thorndahl (FP), Jørgen Kruse Rasmussen (CD), Tage Dræbye (RV) og Keld Albrechtsen (VS)