Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Folketingsbeslutningen har flg. ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte arbejdet med grundlaget for en skattereform. I en sådan skattereform må indgå bl.a. forlængelse af proportionalstrækket og en sanering i fradragsområdet.«

I den skriftlige fremsættelsestale anførtes bl.a. følgende om baggrunden for forslaget:

»Det radikale venstre mener, at skattereformen ville blive bedst ved, at man starter med at føre proportionalstrækket til tops og derefter finder et rimeligt punkt, hvor en tillægsskat på et andet grundlag sættes ind. I 1983 ville formentlig 175.000 kr. være et passende punkt.

Det vil være nødvendigt at overveje fradragenes stilling med hensyn til omfang og antal i den kommende skattereform. Fradrag må efter vor opfattelse beregnes på samme måde, som nu personfradraget bliver det; derved bliver skatterabatten for et fradrag ens for alle og svarende til proportionalskatten. Dette vil være en fortsættelse af det princip, som venstres daværende skatteminister hr. Anders Andersen i sin tid indførte for personfradragets vedkommende.

Under arbejdet med reformen må det sikres, at renter af erhvervsgæld fortsat vil være fradragsberettigede som omkostning.

I disse overvejelser ville det radikale venstre også gerne inddrage spørgsmålet, om personfradraget nu burde afløses af et persontilskud.«

Ved forslagets 2. behandling blev et af ministeren for skatter og afgifter i betænkningen fremsat ændringsforslag vedtaget, hvorefter en bestemmelse i det oprindeligt fremsatte forslag om, at der i skattereformen skulle indgå beskatning af hidtil skattefrie områder (bl.a. fonde), udgik.

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget vedtaget med 67 stemmer mod 30 (SF og FP) medens 58 (S, VS og Steenholdt (Grønl.)) undlod at stemme