Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til snarest muligt at sikre kvinder, der anmelder, at de er blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, adgang til, såfremt de ytrer ønske herom, at blive ajhørt af en kvindelig betjent.

I de ledsagende bemærkninger henviste forslagsstillerne, der udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at forslaget ikke var fremsat på vegne af fremskridtspartiets folketingsgruppe, men alene af forslagsstillerne, til, at det i de senere år er blevet helt åbenbart, at en række kvinder, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, har oplevet afhøringen i forbindelse med anmeldelsen som en yderligere stor menneskelig ydmygelse. En ydmygelse, der i en række tilfælde er sat i forbindelse med det faktum, at afhøringen er foretaget af mandlige betjente.

Ved 1. behandling oplyste justitsministeren, at det princip, forslagsstillerne ønskede gennemført, allerede blev søgt efterlevet i dag i de enkelte politikredse, men at det på grund af de gældende personaleforhold ikke altid var muligt at imødekomme et ønske om, at det var en kvindelig betjent, der afhørte. Imidlertid forudså ministeren, at det fremover ville blive lettere at imødekomme sådanne ønsker, efterhånden som der blev ansat flere kvindelige betjente. Ministeren fandt det endelig naturligt, at spørgsmålet blev taget op i det udvalg, han havde nedsat for nylig med den opgave at overveje spørgsmålet om behandling af voldtægtssager m.v. med henblik på at styrke den forurettedes stilling. I øvrigt fik beslutningsforslaget en positiv modtagelse af de fleste af ordførerne. Mest kritisk syntes Knud Lind (FP), der talte som fremskridtspartiets folketingsgruppes ordfører, at være.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.