Luk

Luk
Luk

Luk

B 69 Forslag til folketingsbeslutning om en videreudbygning af lov om offentlige veje (amtskommunernes overtagelse af en del af statsvejene)

Samling: 1982-83
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til at fremsætte lovforslag, hvorefter vejbestyrelsernes kompetence ændres således, at staten kun bliver vejbestyrelse for den del af vejnettet, der indgår i de internationale trafikforbindelser, samt den overordnede del af det regionale vejnet. Herefter skulle amtsrådene blive vejbestyrelse for de nuværende landevje og den del af hovedlandevejsnettet, der ikke indgår i det internationale trafikforbindelsesnet eller det landsdelsmæssige vejnet.

Forslaget har været fremsat tidligere, senest i folketingsåret 1981-82 (2. samling), se Folketingsårbog 1981-82, side 535.

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget forkastet, idet 8 (RV) stemte for og 83 (S, SF, FP og VS) stemte imod. 66 (KF, V, CD, KrF, Agerschou (SF), Tommy Dinesen (SF), Hove Sørensen (SF) og Inger Harms (SF) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Otto Mørch (S), Finn Jørgensen (KF), Svend Erik Hovmand (V), Margrete Auken (SF), Helge Dohrmann (FP), Carl Hahn (CD), Tage Dræbye (RV) og Anne Grete Holmsgaard (VS)