B 22 Forslag til folketingsbeslutning om Båring-Asperup-projektet

Samling: 1982-83
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til energipolitisk udvalg.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til inden for energiministeriets bevillingsramme at yde et tilskud til Båring-Asperup-projektet på 5-7 mill. kr. til projektets gennemførere.«

Om baggrunden for forslaget anførtes bl.a. flg. i den skriftlige fremsættelsestale:

»Forslagets hensigt er at sikre, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed til at gennemføre Båring-Asperup-projektet. Forslagstillerne skal henvise til bemærkningerne med hensyn til den nærmere argumentation for, hvorfor netop dette projekt er så vigtigt.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at energiministerens udspil om at give et statstilskud på i alt 2,77 mill. kr. ikke er nok til, at projektet kan gennemføres. Der vil ikke for beboerne blive tale om et reelt valg mellem den vedvarende energi og naturgassen. Det er nødvendigt med en bevilling på 5-7 mill. kr.

Det endelige tal må fremkomme med udgangspunkt i de forudsætninger, der ligger til grund bl.a. for tilbagebetalingstiden, ligesom selvfølgelig også en mere deltaljeret projektudformning kan give anledning til ændrede tal.

Forslagsstillerne finder, at det nu må være op til lokalsamfundet at afgøre, om man ønsker projektet gennemført. Formålet med projektet falder til jorden, hvis ikke der lokalt sikres den fornødne tilslutning.«

Energipolitisk udvalg afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Annelise Gotfredsen (KF), Svend Erik Hovmand (V), Alfred Andersen (SF), Ole Maisted (FP), Lone Dybkjær (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)