Efter 1. behandling henvist til energipolitisk udvalg.
Forslaget havde følgende ordlyd:
»Folketinget opfordrer energiministeren til at sikre, at kraftvarmeforsyningen i hovedstadsområdet udbygges efter følgende retningslinier:
a. det første større kraftvarmeværk placeres ved Avedøre
b. kraftvarmeværket må maksimalt være på 235 MW
c. der foretages en undersøgelse af de samfundsøkonomiske virkninger af, at der ikke fremføres kraftvarme for Avedøre længere end til Albertslund og Vallensbæk, men at fjernvarmebehovet i stedet dækkes af lokale kraftvarmeværker, halmfyringsanlæg m.m.«
Som begrundelse for forslagets fremsættelse anførtes bl.a. fig. i de ledsagende bemærkninger:
»Baggrunden for fremsættelsen af beslutningsforslaget er Elkrafts beslutning den 14. december 1982 om at opføre to kraftvarmeværker på hver 235 MW til ibrugtagning 1988-89 og 1991-92, samt at første enhed skal placeres på Amager. Det er forslagsstillernes opfattelse, at Elkrafts beslutning er taget på et højst usikkert grundlag, og at forslaget om at bygge det første værk på Amager ikke er begrundet i samfundsøkonomiske hensyn. Forslagsstillerne konstaterer med tilfredshed, at der ifølge Elkraft ikke er samfundsøkonomiske fordele forbundet med at bygge værker på over 235 MW. Elforbruget i Elkrafts område er ikke øget siden 1979-80, og forslagsstillerne forudser derfor, at en udbygning med mere end 235 MW (svarende til kraftvarmebehovet i de kommuner, som ligger umiddelbart vest for København) vil betyde en meget stor fejlinvestering, idet der hverken er el- eller varmemæssig begrundelse herfor.
Forslagsstillerne mener ikke, at der foreløbig er varmemæssig begrundelse for at bygge et nyt kraftvarmeværk i centralkommunerne (København, Frederiksberg, Gentofte og Tårnby). Der kan her henvises til Københavns miljøborgmesters udtalelse til Politiken torsdag den 16. december 1982 samt til Københavns borgerrepræsentations beslutning samme dag vedrørende yderligere reduktion i fjernvarmeudbygningen. Derimod er der i kommunerne vest for København et stort oliefyret fjernvarmemarked, som hurtigt kan tilsluttes et kommende kraftvarmeværk.«
Energipolitisk udvalg afgav ikke betænkning over forslaget.
MW. Elforbruget i Elkrafts område er ikke øget siden 1979-80, og forslagsstillerne forudser derfor, at en udbygning med mere end 235 MW (svarende til kraftvarmebehovet i de kommuner, som ligger umiddelbart vest for København) vil betyde en meget stor fejlinvestering, idet der hverken er el- eller varmemæssig begrundelse herfor.