Lov nr. B 3 af 25. maj 1983.
Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.
Tillægsbevillingsloven formaliserer bevillingsmæssigt dispositioner, der i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling.
Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste finansministeren bl.a. følgende:
»Den vedtagne finanslov for 1982 indeholdt nettoudgifter (inkl. reserver) på 167,1 mia kr. De samlede indtægter (netto for bl. a. renteudgifter) var budgetteret til 119,5 mia kr. Underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet blev således anslået til 47,6 mia kr. Ved den nuværende regerings tiltrædelse i september 1982 skønnedes underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet at blive ca. 6 mia kr. større, idet der ses bort fra emissionskurstabene. Årsagen hertil var bl. a. det svagere konjunkturforløb, der både gav øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og mindreindtægter fra skatter og afgifter. Samtidig var der merudgifter som følge af de forannævnte initiativer på erhvervs- og beskæftigelsesområdet. De samtidig vedtagne afgiftsforhøjelser påvirkede kun finanslovens indtægtsskøn i mindre omfang, da der var indbudgetteret en provenureserve til afgiftsjusteringer. I de siden august 1982 offentliggjorte oversigter over statsfinanserne har der for 1982 været medtaget fordelte emissionskurstab på 3,7 mia kr., svarende til den ændrede budgettering på finansloven for 1983. Disse kurstab er ikke medtaget på tillægsbevillingslovforslaget for 1982.
Sammenlignet med de ved regeringens tiltrædelse skønnede udgifter på statsbudgettet viser tillægsbevillingslovforslaget et betydeligt mindreforbrug. Årsagen hertil er først og fremmest, at bevillingerne til de beskæftigelsesfremmeforanstaltninger, der blev vedtaget i foråret 1982, ikke har kunnet udnyttes fuldt ud, men også den midlertidige bevillingslov i de første to måneder af finansåret har formentlig medført et mindreforbrug.
Nettoudgifterne på tillægsbevillingslovforslaget er 3,5 mia kr. større end budgetteret på finansloven, således at de samlede udgifter udgør 170,6 mia kr. Samtidig stiger indtægtsbudgettet med 1,0 mia kr. til 120,5 mia kr. Underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet forøges herved i forhold til finansloven med 2,5 mia kr. eller til i alt ca. 50,1 mia kr.
Merindtægterne på indtægtsbudgettet på 1,0 mia kr. dækker over en række modsatrettede bevægelser. Ændringen i foråret 1982 af reglerne for arbejdsløshedskassernes indbetaling af medlemsbidrag til staten bevirkede en forøgelse af indtægterne på 1,4 mia kr., som dog modsvares af en tilsvarende forøgelse af udgiftsbudgettet. Hertil kommer øgede renteindtægter m.v. fra den sociale pensionsfond på 0,7 mia kr. samt øget overskudsoverførsel fra Danmarks Nationalbank på 0,2 mia kr. Skønnet over provenuet af skatter og afgifter har derimod måttet justeres ned og indebærer sammen med øgede renteudgifter af statsgælden i alt mindreindtægter på 1,3 mia kr.
Af forøgelsen af nettoudgifterne med 3,5 mia kr. vedrører 1,4 mia kr. øgede acontoudbetalinger til dagpenge som følge af de nævnte ændrede regler for arbejdsløshedskassernes indbetaling af medlemsbidrag til staten. De reelle merudgifter udgør således 2,1 mia kr. Heraf belaster det såkaldte handlingsprogram statsbudgettet med ca. 0,7 mia kr. Denne merudgift dækker en udbygning af erhvervs- og ungdomsuddannelserne, øget offentligt støttet byggeri samt erhvervsstøtte.«
Ingen tog ordet under lovforslagets behandling.
I den af finansudvalget afgivne betænkning indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (fremskridtpartiets medlem af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse.
Tillægsbevillingslovforslaget blev herefter ved 3. behandling vedtaget med 102 stemmer imod 17 (FP og VS). Ingen undlod at stemme.