Luk

Luk
Luk

Luk

L 171 Lov om ændring af lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne.

(Gebyr, tilforordnet rektor, forstander).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 260 af 08-06-1983
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indebærer, at der tilvejebringes hjemmel for at opkræve gebyr fra deltagere i prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Bestemmelserne om tilforordnede rektorer ændres således, at der til bistand for en nyudnævt forstander tilforordnes en rektor i 5 år efter udnævnelsen. Endelig bliver lederen af kursuset benævnt forstander.

I lovforslagets affattelse var indeholdt et forslag om at ophæve bestemmelserne om de tilforordnede rektorer.

Ved lovforslagets 2. behandling blev et ændringsforslag stillet af S og SF om at bevare de tilforordnede rektorer vedtaget. Et af KF, V, SF, CD, RV og KrF stillet ændringsforslag til 3. behandling om de tilforordnede rektorer blev vedtaget, således at bestemmelserne herom fik det ovenfor beskrevne indhold.

Loven blev vedtaget med 83 stemmer mod 78 (S, SF, VS og Steenholdt (Grønl.)). Ingen stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Karen Højte Jensen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Bente Juncker (CD), Tove Niemann (FP), Ole Vig Jensen (RV), Steen Tinning (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)