Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Loven omfatter undersøgelser og foranstaltninger med hensyn til affaldsprodukter, der hidrører fra anvendelsen af kemikalier, som vil kunne have skadelig indvirkning på mennesker eller miljø, og som er henlagt eller nedgravet før den 1. april 1976.

Loven gælder, uanset om affaldsprodukterne er uemballerede eller anbragt i emballage eller særlige indretninger.

Loven vedrører i overvejende grad myndighedernes indbyrdes forhold i sager om nedgravet kemikalieaffald, og loven indebærer, at det offentlige i et samarbejde mellem staten, amtskommunerne og kommunerne etablerer en ordning med hensyn til undersøgelser og foranstaltninger. Udgifterne foreslås afholdt over de kommunale og statslige budgetter.

Undersøgelser

Amtsrådene skal forestå og finansiere undersøgelser, der er nødvendige for, at der kan træffes beslutning om afværgeforanstaltninger, samt øvrige undersøgelser. Miljøstyrelsen skal have mulighed for løbende at følge undersøgelserne og disses resultater og for i særlige tilfælde at anmode amtsrådene om yderligere undersøgelser, hvis styrelsen skønner, at der behov herfor.

Indberetning

Amtsrådet indsender hvert år efter drøftelse med vedkommende kommunalbestyrelse en prioriteret oversigt til miljøstyrelsen over, på hvilke pladser eller lokaliteter der bør foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger. Styrelsen foretager herefter på landsplan en vurdering og prioritering af amtskommunernes forslag til afværgeforanstaltninger, idet staten afholder udgifterne til afværgeforanstaltningernes etablering - eventuelt fjernelse af depotet.

Gennemførelse af afværgeforanstaltninger

Amtsrådet udarbejder konkrete forslag til afværgeprojekter, der skal godkendes af miljøstyrelsen og herefter gennemføres af amtsrådet.

Drift, tilsyn og kontrol

Afværgeforanstaltningerne forudsætter - i det omfang der ikke er tale om en egentlig fjernelse af kemikaliedepotet - at de etablerede anlæg (inddæmning, udvaskning, afværgeboring, omfangsdræn etc.) drives, vedligeholdes og overvåges, samt at der foretages kontrolanalyser m.v.

Den primærkommune, hvor afværgeforanstaltninger er etableret, forestår og finansierer disse drifts- og tilsynsopgaver.

Finansieringsspørgsmål

Udgifterne til løsning af denne samfundsvigtige opgave deles mellem staten, amtskommunerne og primærkommunerne, således at den myndighed, der efter loven tillægges en opgave, også i videst mulig omfang finansierer løsningen af opgaven. Det tilstræbes, at de myndigheder, der medvirker ved den faktiske administration af ordningen, og som står for udførelsen af opgaver i forbindelse med undersøgelser, afværgeforanstaltninger, drift og tilsyn, også økonomisk bidrager hertil.

Udgifterne fordeles således, at afværgeforanstaltningerne finansieres af staten, de nødvendige undersøgelser finansieres af amtskommunerne og drift af afværgeforanstaltningerne og tilsyn hermed finansieres af kommunerne. Dog kan staten i særlige tilfælde yde støtte til de primærkommuner, som forholdsmæssigt vil få de største driftsomkostninger.

Det skønnes, at de samlede omkostninger efter loven vil fordele sig med knap halvdelen til staten og godt halvdelen til amtskommunerne og kommunerne, idet amtskommunerne afholder en væsentlig større andel af de samlede kommunale udgifter end kommunerne.

Oprydningen skal foregå i tæt samarbejde mellem miljømyndighederne, og det vil være nødvendigt løbende at vurdere den fælles indsats. Derfor nedsættes et råd under miljøministeren med repræsentanter fra de kommunale
organisationer og ministeriet, der skal have til opgave at drøfte hovedlinjerne i lovens administration, herunder ambitionsniveauet i oprydningsindsatsen og prioriteringen af de midler, det offentlige anvender på området.

Under udvalgsbehandlingen stillede miljøministeren af hensyn til effektiviteten af oprydningsindsatsen blandt andet et ændringsforslag, der indebærer, at der ikke gives de berørte kommuner og amtskommuner adgang til at få forelagt miljøstyrelsens godkendelse af et afværgeprojekt for miljøankenævnet. Der vil i konsekvens heraf ikke være mulighed for at påklage miljøstyrelsens afgørelser efter loven til anden administrativ myndighed.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 161 stemmer.