L 188 Lov om ændring af kildeskatteloven.

(Statens afregning til kommuner og amtskommuner af indkomstskat og kirkelige afgifter for kalenderåret 1983).

Af: Indenrigsminister Britta Schall Holberg ()
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 433 af 14-09-1983
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

2. behandling blev afbrudt og lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling. Efter afgivelse af tilføjelse til betænkning blev lovforslaget på ny behandlet i udvalget.

Ved loven blev udbetalingerne fra statskassen af forskudsbeløb vedrørende kommunal og amtskommunal indkomstskat for 1983 - de såkaldte tolvtedelsrater - nedsat med følgende procenter af beløbet:

For Københavns og Frederiksberg kommuner: 14 pct.

For øvrige kommuner: 12 pct.

For amtskommuner: 17 pct.

Lovforslaget blev vedtaget med 86 stemmer (KF, V, FP, CD, RV, KrF, Barsøe-Carnfeldt (UP), Askjær Jørgensen (UP), Tang Sørensen (UP) og Thorndahl (UP)) mod 81 stemmer (S, SF og VS).
Partiernes ordførere
Henning Rasmussen (S), Karen Højte Jensen (KF), Svend Heiselberg (V), Asbjørn Agerschou (SF), Tove Niemann (FP), Tage Dræbye (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)