Lovforslaget blev af folketingets formand henvist til finansudvalget, jfr. forretningsordenens § 10, stk. 2. Lovforslaget omfatter kalenderåret 1984. Fremsættelsen af finanslovforslaget i august måned, uden for folketingets mødeperiode, sker af hensyn til grundlovens § 45, hvorefter forslag til finanslov skal fremsættes for folketinget senest 4 måneder inden finansårets begyndelse.

Finanslovforslaget består af tre dele: finanslovforslagets tekst, anmærkninger I og anmærkninger II.

Ved lovforslagets fremsættelse oplyste finansministeren bl.a. følgende:

»Det finanslovforslag for 1984, som jeg hermed fremsætter, bryder afgørende med den hidtidige udvikling på flere punkter. DAU-underskuddet er vokset år for år i de sidste ca. 10 år. Trods de betydelige besparelser i 1983 steg DAU-underskuddet yderligere fra 1982 til 1983 med ca. 10 mia kr. Ved 3. behandlingen af finanslovforslaget for 1983 udtalte jeg, at det var regeringens mål at reducere DAU-underskuddet fra 1983 til 1984. Det er lykkedes at opfylde dette mål, idet DAU-underskuddet ifølge forslaget falder med ca. 4 mia kr. fra 1983 til 1984, hvor det forventes at blive på 59 mia kr. Hvis den foreslåede skattelettelse ikke vedtages, vil underskuddet kun blive reduceret med 2 mia kr. Dette er opnået trods en vækst i renteudgifter af statsgælden på ca. 6 mia kr. fra 1983 til 1984. Renteudgifterne af statsgælden udgør i 1984 45 mia kr. eller 76 pct. af det samlede DAU-underskud. Jeg vil gerne fremhæve, at regeringen har fastholdt målet om et faldende DAU-underskud fra 1983 til 1984 trods det, at underskuddet for 1983 er reduceret fra 69,0 mia kr. i finansloven for 1983 til det nuværende skøn på 63,5 mia kr.

Mange års vækst i statens udgifter er ligeledes brudt med det foreliggende finanslovforslag. De samlede udgifter i 1984 vil ifølge forslaget udgøre 188 mia kr. i løbende priser, hvor de i 1983 er på 185 mia kr. i finansloven for 1983. Opgjort i faste priser og lønninger og med samme forudsætninger om ledighedsniveauet som i finansloven for 1983 er det en reduktion på knap 3 pct af det samlede udgiftsniveau.

Dette forløb er muliggjort dels ved videreførelsen af de besparelser, der blev vedtaget med virkning for 1983, og dels ved en række nye besparelser, som regeringen har indarbejdet i finanslovforslaget både på det rammebelagte og på det lovbundne område. De samlede budgetforbedringer, som er indarbejdet i finanslovforslaget, beløber sig som nævnt brutto til omkring 10 mia kr. i 1984-pris- og lønniveau. Hovedparten af disse kræver lovgivning. Denne lovgivning vil blive fremsat snarest efter folketingets åbning i oktober.«