L 24 Forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje.

(Afskaffelse af totalisolation af varetægtsfængslede).

Samling: 1982-83
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede en afskaffelse af brugen af totalisolation under varetægtsfængsling.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1981-82 i såvel 1. som 2. samling fremsat lovforslag, hvorfor der kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1981-82, s. 371 og 414 f.

Lovforslaget blev fremsat sammen med de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje. (Kriterier for varetægtsfængsling) (se nærmest foregående sag) nævnte lovforslag, hvortil også henvises for så vidt angår den videre behandling af lovforslaget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet, idet 25 (SF, RV og VS) stemte for og 82 imod.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Ole Espersen (S), Hagen Hagensen (KF), Povl Brøndsted (V), Bjørn Elmquist (V), Ebba Strange (SF), Grethe Kindberg Jørgensen (CD), Knud Lind (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)