L 26 Forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje.

(Præcisering af forbuddet mod anvendelse af provokation).

Samling: 1982-83
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget indeholdt et ubetinget forbud mod, at politiet fremkalder eller medvirker til strafbare handlinger.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1981-82 i såvel 1. som 2. samling fremsat lovforslag, hvorfor der kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1981-82, side 369 f og 412 f.

Lovforslaget blev fremsat sammen med de under forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje. (Kriterier for varetægtsfængsling) (se A.II. nr. 38) nævnte lovforslag, hvortil også kan henvises for så vidt angår den videre behandling af lovforslaget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet, idet 25 (SF, RV og VS) stemte for og 82 imod.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Ole Espersen (S), Annelise Gotfredsen (KF), Hagen Hagensen (KF), Bjørn Elmquist (V), Ebba Strange (SF), Grethe Kindberg Jørgensen (CD), Knud Lind (FP), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)