Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ifølge loven, der trådte i kraft den 1. januar 1983, kan der nu oprettes andelsboligforeninger i byfornyelsesområder i ejendomme, der overtages af kommunen.
Beslutter beboerne i en sådan ejendom at danne en almennyttig andelsboligforening, vil det som udgangspunkt være de almindelige regler for almennyttigt boligbyggeri om f. eks. lejefastsættelse, ledelse, afdelingsbestyrelse m.v., der finder anvendelse for foreningen.
Endvidere indføres der nye regler for istandsættelse af almennyttige boliger, idet der indføres valgfrihed for det enkelte boligselskab mellem to principielt forskellige hovedmodeller. Modellerne benævnes for nemheds skyld A og B. Den ene model - model A - bygger på afdelingens gradvise overtagelse af de istandsættelsesudgifter, der påhviler lejeren vedrørende den pågældende lejlighed ved fraflytning, medens den anden model - model B - bygger på et system med vedligeholdelseskonto til finansiering af løbende indvendig vedligeholdelse af hver lejlighed, hvorved egentlig istandsættelse af den normalt vedligeholdte lejlighed undgås ved fraflytning. Samtidig oprettes en fælleskonto til dækning af istandsættelsesarbejder i afdelingen i øvrigt og eventuelt tillige istandsættelse af lejligheden ved fraflytning.
Overgangen til en af de to hovedmodeller gøres senest 1. januar 1984 obligatorisk for samtlige boligselskaber.
Videre forhøjes indbetalingen af bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond med 5 kr. i 1983 og med 10 kr. i 1984, 1985 og 1986. Samtidig skal afdelinger taget i brug i årene 1965-69, og som ikke hidtil har været bidragspligtige, yde et bidrag på 5 kr. i 1983 og herefter 10 kr. i 1984-86.
Endelig indeholder loven bestemmelser om, at adgangen til at gennemføre foranstaltninger i tilfælde af huslejeboykot m.v. udvides til også at gælde for ældre kollegier og andre kollegier, der har modtaget statsstøtte. Reglerne for lejefastsættelse og beboerindskud i lette kollektivboliger præciseres endvidere.
Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af lov om boligbyggeri. (Ændring af kvoter til støttet byggeri) (se nærmest foranstående sag), forslag til lov om ændring af lov om leje, forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (se de nærmest følgende sager) og forslag til folketingsbeslutning om forøgelse af byggeriet og begrænsning af stigningen i boligudgifterne. [Af Knud Damgaard (S) m.fl.] (se B.II. nr. 10).
Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en lang række ændringsforslag stillet af boligministeren i betænkningen, uden for betænkningen til 2. behandling samt i tillægsbetænkningen. Endvidere blev et ændringsforslag stillet af et mindretal (RV) i betænkningen, der fjernede den oprindelig i lovforslaget foreslåede bestemmelse om indbetaling til statskassen af en del af de forhøjede bidrag, vedtaget.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 79 stemmer mod 74 (S, SF, VS og Steenholdt (Grønl.)).