Med henblik på at skærpe den danske sanktionspolitik over for Sydafrika tilsigtede forslaget til folketingsbeslutning at pålægge regeringen at gennemføre en række foranstaltninger, der kan opsummeres således:

a. Regeringen skulle af de selskaber, der importerer kul fra Sydafrika, 2 gange årligt forlange fyldestgørende oversigt over omfanget af denne import samt kræve en nøjagtig redegørelse af selskaberne for, hvilke foranstaltninger der i den forløbne periode var blevet udfoldet med henblik på overholdelse af folketingets henstilling om gradvis nedtrapning af denne import. Redegørelserne skulle forelægges folketingets energiudvalg og udenrigsudvalg. Regeringen skulle i den forbindelse over for selskaberne indskærpe, at kulimporten skulle falde mærkbart i årene frem til 1990 og på det tidspunkt helt bortfalde.

b. Regeringen skulle over for olieselskaber og danske rederier fastslå, at det var i modstrid med dansk handels- og udenrigspolitik at foretage handel med og/eller transport af olie til Sydafrika.

Med henblik på senest i 1. halvår af 1985 at give folketinget en fyldestgørende oversigt over omfanget af danske skibsrederes og olieselskabers overtrædelse af FNs vedtagelser om olieembargo mod Sydafrika skulle det pålægges regeringen at undersøge omfanget af rederiers og olieselskabers olietransporter og salg af dansk olie til Sydafrika siden 1979 og frem til 1983.

Resultaterne af undersøgelserne skulle forelægges regeringen samt folketingets energiudvalg og udenrigsudvalg.

Endvidere skulle regeringen give støtte til afholdelse af en international søfartskonference om olie- og våbenembargo mod Sydafrika, hvortil Sømændenes Forbund i Danmark havde taget initiativ sammen med internationale søfarts- og havnearbejderorganisationer.

c. Regeringen skulle arbejde for en klar nordisk afstandtagen fra enhver nordisk medvirken til IMF-långivning til Sydafrika.

d. Regeringen skulle - om nødvendigt ved lov - standse enhver form for danske nyinvesteringer i Sydafrika samt forbyde salg af licenser hertil.

e. SAS-flyvningen til Sydafrika skulle standses med øjeblikkeligt varsel.

Om baggrunden for beslutningsforslaget hedder det i den skriftlige fremsættelse:

»Apartheidregimet i Sydafrika er af FN og af Danmark gentagne gange blevet stemplet som en forbrydelse mod menneskeheden og en trussel mod verdensfreden. Sydafrikas brutale fremfærd mod nabostaterne og undertrykkelsen indadtil udgør en voksende risiko for optrapning af konflikterne i det sydlige Afrika. En sådan optrapning fører uundgåeligt til en supermagtskonfrontation.

Det er ikke ubekendt, at det har vist sig meget svært af få gennemført effektivt virkende sanktioner over for Sydafrika. Ikke mindst de førende vestlige industrilande har modsat sig de sanktioner, der er eneste alternativ til et blodbad i det sydlige Afrika.

Det er forslagsstillerne opfattelse, at Danmark bør handle aktivt for mobilisering af effektivt virkende sanktioner over for apartheidregimet. Det kan ske inden for rammerne af FN og i nordisk sammenhæng. Men også selvstændige danske initiativer er nødvendige. Dette beslutningsforslag sigter mod at forstærke den danske indsats nationalt og internationalt. Forslagsstillerne håber derfor på folketingets velvillige behandling.«

Forslaget til folketingsbeslutning nåede ikke at komme til 1. behandling inden udskrivningen af nyvalg til folketinget.