B 53 Forslag til folketingsbeslutning om en lovgivning for kommanditselskaber

Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til med henblik på vedtagelse i folketingsåret 1983-84 at fremsætte forslag til lov om kommanditselskaber.

Om baggrunden for beslutningsforslaget er der i forslagets ledsagende bemærkninger anført følgende:

»Den 20. december 1978 nedsatte den daværende handelsminister et udvalg vedrørende kommanditselskaber og interessentskaber. Udvalget afgav i 1981 betænkning om en lovgivning for kommanditselskaber (betænkning nr. 937/1981). Det må beklages, at industriministeren endnu ikke har fundet anledning til at fremsætte et lovforslag, der regulerer kommanditselskabernes forhold.

Den stigende anvendelse af kommanditselskaber gør det ønskeligt, at denne selskabsform bliver reguleret gennem en lovgivning, der viderefører grundprincipperne i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, herunder offentlighedskrav.

Endvidere må loven sikre betryggende ledelsesregler med medarbejderrepræsentation.«

Beslutningsforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling inden folketingsvalget i januar 1984.