L 129 Forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje.

(Behandling af klager over politiet).

Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Ifølge lovforslaget skulle reglerne i retsplejeloven om behandling af klager over politiet ændres således, at der skulle oprettes en uafhængig klageinstans, over for hvilken politiet såvel som klageren skulle have lejlighed til at afgive forklaring. Klageinstansen, i lovforslaget benævnt politiklagenævnet, skulle oprettes i hver politikreds og bestå af 4 medlemmer udpeget efter reglerne i retsplejeloven om udpegelse af domsmænd og nævninge samt af en politiombudsmand udnævnt af folketingets ombudsmand. Politiombudsmanden, som skulle udpeges for henholdsvis Jylland, Øerne og København-Frederiksberg, skulle være formand for politiklagenævnet og fungere som offentlig anklager i de tilfælde, hvor nævnet måtte beslutte at rejse straffesag. Foruden en sådan beslutning skulle nævnet kunne træffe beslutning om at slutte sagen, om at give en beklagelse, eller at der skulle rejses disciplinærsag.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1981-82 i såvel I. som 2. samling fremsat lovforslag, hvorom kan henvises til Folketingsårbog 1981-82, side 379 f. og 426 f.

Lovforslaget nåede ikke at komme til I. behandling inden udskrivelsen af nyvalg til folketinget.