Lovforslaget indeholdt en bemyndigelse til arbejdsministeren til at kunne fastsætte regler om, at bestemmelserne i arbejdsmiljølovens hviletidskapitel skulle kunne fraviges helt eller delvis for nærmere afgrænsede grupper af ansatte, når særlige hensyn talte for det. Dette ville medføre, at ministeren ikke længere ville være bundet af de begrænsninger, som fravigelsesmulighederne indeholder efter de hidtil gældende regler.

Om baggrunden for lovforslaget anførtes bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Dette forslag tager først og fremmest sigte på at imødegå problemer, som følger af arbejdsmiljølovens hviletids- og fridøgns- bestemmelser.

Til trods for at det ved vedtagelsen af arbejdsmiljøloven blev antaget, at undtagelsesreglerne var tilstrækkelige til, at alle rimelige hensyn kunne tilgodeses, samt at der ved en bekendtgørelse om hviletid og fridøgn fra 1980 blev skabt vide rammer for aftaler om fravigelser, er der inden for særlige områder konstateret behov for et mere fleksibelt reguleringssystem.

Problemer i forbindelse med reglerne har - forstærket siden sommeren 1982 - understreget behovet for en nyvurdering. Grundlaget herfor blev tilvejebragt gennem et omfattende udredningsarbejde. En tværministeriel arbejdsgruppe pegede på, at arbejdsmiljølovens hviletids- og fridøgnsregler har medført problemer dels ved indgåelse af arbejdsmiljøaftaler på sygehus- og døgninstitutionsområdet, dels grundet på manglende aftaler på enkelte undervisningsområder.

Problemerne kan opdeles i tre hovedgrupper. For det første betydelige administrative vanskeligheder som følge af den atypiske arbejdstilrettelæggelse på navnlig sygehusene og de sociale døgninstitutioner. På sygehusene drejer det sig især om weekendvagter for underordnede sygehuslæger og i det hele taget den manglende fleksibilitet i forbindelse med udarbejdelsen af arbejds- og vagtplaner. På døgninstitutionsområdet er der især tale om problemer med hensyn til arbejdsplaner, der følger institutionernes døgnrytme.

For det andet hensynet til en acceptabel patient-/klientbehandling, hvor denne er afhængig af en atypisk arbejdstilrettelæggelse (rådighedstjeneste på arbejdsstedet og natarbejde). De meget hyppigere lægeskift på sygehusene indvirker negativt på patientbehandlingen. Hertil kommer tillige, at lægeuddannelsen på sygehusene er blevet forringet, særlig den kirurgiske videreuddannelse.

På døgninstitutionerne bliver det pædagogiske arbejde spredt, hvilket bl.a. forhindrer kontinuiteten i pasningen af børn. Særlig de mindste døgninstitutioner er hårdt ramt derved, at det er svært at dække døgnet personalemæssigt.

For det tredje har det medført meget betydelige økonomiske omkostninger at få tilvejebragt de arbejdsmiljøaftaler, der har været nødvendige for at opretholde døgnfunktionerne i acceptabelt omfang. De økonomiske og personalemæssige omkostninger, der har været forbundet med opnåelsen af arbejdsmiljøaftalerne, har imidlertid ikke skabt sikkerhed for, at arbejdsmiljøreglerne ikke igen anvendes som løftestang ved kommende overenskomstforhandlinger.

For det fjerde har manglende aftaler på enkelte undervisningsområder ført til uacceptable tilstande. Det drejer sig især om lærerledsagelse på skole- og lejrskolerejser, hvor fravigelse af hviletidsreglerne er nødvendige, fordi omkostningerne ved det ekstra tilsyn, som hidtil har været nødvendigt, har hindret et antal lejrskoleophold i at blive gennemført.

Disse problemer, som må ses i sammenhæng med de pågældende områders atypiske karakter i forhold til arbejdsmiljølovens regler, kan i yderste konsekvens medføre funktionsforstyrrelser, hvilket ud fra arbejdets særlige karakter - pasning og pleje af mennesker - forekommer både urimeligt og uacceptabelt.

Sigtet med lovforslaget er således gennem en tilpasning af lovgivningen på grundlag af de indhøstede erfaringer at etablere et reguleringssystem, som hurtigt og præcist kan anvendes, når der opstår konkret behov herfor ...«

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling inden udskrivelsen af valg til folketinget.