B 19 Forslag til folketingsbeslutning om afhjælpning af unge kvinders arbejds- og uddannelsesløshed

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til folketingsbeslutning om fremskaffelse af praktikpladser til EFG-lærlinge (af Lilli Gyldenkilde (SF) m.fl.), se B.II. nr. 100.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning pålægges regeringen at fremsætte lovforslag til afhjælpning af arbejdsløshed og uddannelsesløshed blandt unge kvinder og herunder fortrinsvis blandt enlige mødre efter visse nærmere angivne retningslinier.

I kommuner, hvor der er mindst 10 unge arbejdsløse enlige og ufaglærte kvinder med barn/børn skal der ifølge forslaget etableres en forsøgsordning med henblik på at få disse i uddannelse eller i arbejde.

Forsøgsordningen skal omfatte ½ års kursus samt ansættelse af 1 års varighed, eventuelt ved beskæftigelsesjob.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Helle Degn (S), Connie Hedegaard (KF), Hanne Severinsen (V), Carsten Andersen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Kristen Poulsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)