B 57 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af boligbyggeriet

Af: Keld Albrechtsen (VS) og Jørgen Lenger (VS)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til at fremsætte lovforslag med henblik på, at den i mange år uopfyldte målsætning om et boligbyggeri på 40.000 nye enheder om året sikres opfyldt ved, at den del af de 40.000 boliger, som ikke tilvejebringes på anden måde, overdrages til almennyttigt boligbyggeri - i første omgang på samme vilkår, som gælder for det nuværende almennyttige byggeri, dog således at staten påtager sig hele grundkapitalindskuddet i det forøgede almennyttige byggeri.

Forslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om huslejestop (se A.II. nr. 19), forslag til lov om individuel boligstøtte (Forbedring af boligsikring m.v.) (se A.II. nr. 20), forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (Ophævelse af »antiboykotloven« m.v.) (se A.II. nr. 21) og forslag til folketingsbeslutning om afvikling af lejeværdibeskatning og rentefradrag for ejerboliger (se B.II. nr. 83), alle forslag fremsat af Albrechtsen (VS) og Lenger (VS).

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Birgit Fogh-Andersen (KF), Bente Mousten Nielsen Hansen (V), Pelle Voigt (SF), Jørgen Estrup (RV), Birgith Mogensen (CD), Helge Dohrmann (FP), Keld Albrechtsen (VS) og Arne Bjerregaard (KrF)