Luk

Luk
Luk

Luk

B 69 Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til udenrigsministeren om ikke at udnytte den af finansudvalget den 7. marts 1984 tiltrådte bevilling til Den internationale Udviklingssammenslutning

Af: Ole Maisted (FP) og John Arentoft (FP)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Efter forslaget til folketingsbeslutning skulle folketinget opfordre udenrigsministeren til ikke at udnytte den af finansudvalget den 7. marts 1984 tiltrådte bevilling til, at Danmark yder et bidrag i form af en statsforskrivning på 247.680.000 kr. til Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA).

Om baggrunden for beslutningsforslaget kan henvises til omtalen af forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 163 om statsforskrivning til Den internationale Udviklingssammenslutning tilbage, (se nærmest foranstående sag), der var fremsat af de samme forslagsstillere, og som blev taget tilbage samme dag, som nærværende forslag blev fremsat.

Ved 1. behandling blev forslaget afvist af såvel udenrigsministeren som de øvrige partiers ordførere.

Finansudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.
Partiernes ordførere
Lasse Budtz (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Ingerlise Koefoed (SF), Frode Nør Christensen (CD), Arne Stinus (RV), John Arentoft (FP), Keld Albrechtsen (VS), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Ole Maisted (FD)