B 86 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod nyinstallering af direkte elvarme

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til energipolitisk udvalg.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at foretage de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at det efter den 1. juli 1984 bliver forbudt at installere direkte elvarme. Undtaget fra forbuddet skal dog være bygninger, der opvarmes lejlighedsvis, lavenergihuse og direkte elvarme, der etableres som supplement eller i tilknytning til større vedvarende energianlæg.«

Forslaget kom til 1. behandling sammen med 6 andre forslag til folketingsbeslutning vedrørende elbesparelser, jfr. omtalen foran under B.II. nr. 26.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Jytte Hilden (S), Flemming Hansen (KF), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Peter Jensen (V), Ingerlise Koefoed (SF), Søren Riishøj (SF), Birgith Mogensen (CD), Lone Dybkjær (RV), John Arentoft (FP) og Steen Tinning (VS)