Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Loven fastholder den overordnede målsætning, at der bør sikres befolkningen en rimelig let og sikker adgang til lægemidler til rimelige samfundsmæssige omkostninger.
Bevillingssystemet og princippet om ens priser på samme lægemidler overalt i landet opretholdes. Med henblik på at kunne bevare apoteksenheder i de mindre lokalsamfund opretholdes en ordning med udligning af apotekernes indtjeningsmuligheder.
Loven ændrer ikke antallet af apoteksenheder eller den nuværende apoteksservice. Der vil dog være behov for en løbende ajourføring og tilpasning af systemet til ændringer og forskydninger i befolkningen, i det trafikale mønster osv.
Der vil fortsat være adgang til at oprette sygehusapoteker. Loven tilvejebringer grundlag for en rationalisering af sygehusapotekernes fremstillingsvirksomhed ved at give mulighed for indbyrdes samhandel. Samtidig præciseres og begrænses adgangen til at fremstille nye lægemidler.
Lovens ordning af den interne udligning af apotekernes indkomster bygger på apotekerlovudvalgets forslag. Udligningssystemet baserer sig udelukkende på progressive omsætningsafgifter og omsætningstilskud og tager sigte på delvis at udligne forskelle i indtjeningsmulighederne for apotekerne. Det nye udligningssystem vil i højere grad end det gældende, der tillige opererer med udligning af apotekernes faktiske udbytter, tilskynde apotekerne til at rationalisere og udvise omkostningsbevidsthed. Systemet har ikke indbygget samme fintmaskede sikkerhedsnet som det gældende. Udligningssystemet stiller dermed større krav til den enkelte apotekers drift af apoteket.
Det foreslåede udligningssystem gør det muligt at opretholde apoteker på steder, hvor det af hensyn til befolkningens medicinforsyning skønnes nødvendigt.
Ved loven fastsætter det offentlige i form af medicintakst fortsat apotekernes bruttoavance og dermed prisen på lægemidlerne til
forbrugerne.
Priserne på lægemidlerne er hidtil blevet fastsat således, at det årlige gennemsnitlige udbytte pr. apotek svarer til lønnen i lønramme 37. Ved loven etableres i stedet en ordning, hvor apotekernes samlede bruttoavance fastsættes ved aftale mellem Danmarks Apotekerforening og indenrigsministeriet for en periode på 2 år ad gangen. Perioden vil kunne forlænges med op til 1 år. Er der ikke ved periodens udløb opnået enighed mellem parterne om en ny aftale for den kommende periode, påhviler det indenrigsministeren at fremsætte lovforslag om bruttoavancens størrelse.
Aftalesystemet indebærer, at gevinsten ved de rationaliseringer, der gennemføres i perioden, tilfalder apotekerne. Omvendt må apotekerne selv bære tab og omkostninger ved fejldispositioner og nye udgiftskrævende initiativer i perioden. Der er i lovforslagets bemærkninger nærmere redegjort for de økonomiske forudsætninger, som vil danne udgangspunkt for i hvert fald den første aftale - herunder, at den gennemsnitlige indtægt pr. apoteker, et beløb svarende til lønramme 37 plus tillæg, fortsat vil være udgangspunktet.
Det samlede økonomiske system vil tilskynde såvel den enkelte apoteker som systemet som sådant til rationalisering og effektivisering.
Der vil - både i de forudsætninger, som skal indgå i en »avanceaftale« og i ny regler om apoteksregnskaber - blive fastlagt en mere konsekvent opgørelse af apotekernes indtægter og udgifter. Dette vil indebære, at såvel udgifter, der efter de gældende regler ikke dækkes fuldt ud, som indtægter i medfør af apoteksdriften, der i dag holdes uden for regnskabet, vil indgå. Der vil derfor ske en reduktion af den indtjening, som apotekerne ud over den tilsigtede gennemsnitsindkomst har i form af rentefri varekreditter. Samtidig vil der fuldt ud blive taget hensyn til de kapitalomkostninger, der ikke dækkes ind i dag.
Endelig for så vidt angår apoteksproduktionen gennemfører loven, at et fra Danmarks Apotekerforening adskilt selskab står for ledelse og styring af rettighederne til de præparater, der er registreret uden angivelse af registreringsindehaver, og at disse rettigheder kan tilλægges et sådant selskab for perioder på op til 5 år, samt at der i forbindelse hermed stilles sådanne vilkår, at de i videst muligt omfang er de samme som dem, der gælder for industriens produktion.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 137 stemmer (S, KF, V, RV, CD, KrF og Steenholdt (Grønl.)) mod 11 (FP, VS og FD); 15 (SF) undlod at stemme.