L 172 Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

(2 pct. regulering af boligstøttens satser).

Af: Boligminister Niels Bollmann (CD)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 242 af 23-05-1984
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Loven, der trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, skal ses som et led i regeringens samlede indkomstpolitiske løsning og betyder, at boligstøttens satser reguleres med 2 pct. pr. 1. januar 1985 og 2 pct. pr. 1. januar 1986.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af visse reguleringsbestemmelser i den sociale lovgivning. (Ændrede reguleringsbestemmelser) (se A.I. nr. 116), forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Forhøjelse af det personlige bidrag til dagpengefonden og ændrede reguleringsbestemmelser) (se A.I. nr. 115), forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forhøjelse af medlemsbidrag og ændrede reguleringsbestemmelser) (se A.I. nr. 3) og forslag til lov om begrænsning af honorarstigninger og om ændring af reguleringsbestemmelserne i sygesikringsoverenskomsterne m.v. (se A.I. nr. 43).

Der blev uden for betænkningen stillet ændringsforslag af et mindretal (FP) om, at der ikke skulle finde huslejestigninger sted for pensionister. Dette forslag blev forkastet ved 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 76 stemmer (KF, V, RV, CD, FP, KrF og FD) mod 64 (S, SF og VS).
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Birthe Hansen (SF), Birgith Mogensen (CD), Niels Helveg Petersen (RV), Pia Kjærsgaard (FP), Arne Bjerregaard (KrF), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Ole Maisted (FD)