L 174 Lov om ændring af lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 249 af 23-05-1984
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsattes og behandledes forslag til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, se nærmest foranstående sag.

Med vedtagelsen af disse to lovforslag overførtes med visse ændringer reglerne om tilskud til lære- og praktikpladser til loven om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Lovforslaget vedtoges med 79 stemmer (KF, V, RV, CD, VS og KrF) mod 64 (S, SF og FP); 1 (FD) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Søren Nørgård-Sørensen (S), Connie Hedegaard (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Carsten Andersen (SF), Kristen Poulsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)