Luk

Luk
Luk

Luk

L 70 Lov om ændring af lov om rigshospitalets styrelse

Af: Indenrigsminister Britta Schall Holberg (V)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 234 af 23-05-1984
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Ved loven blev der foretaget en ændring af den gældende lov som følge af ressortomlægningen mellem undervisningsministeren og indenrigsministeren.

Endvidere blev rigshospitalets bestyrelse ophævet og erstattet af et kontaktudvalg med indenrigsministeren som formand og herudover bestående af 6 kommunalt udpegede medlemmer.

I det oprindelige lovforslag var det foreslået, at rigshospitalets styrelseslov skulle ophæves, jfr. det i 1. samling fremsatte lovforslag, som undervisningsministeren havde fremsat (se AII., 1. samling, nr. 53).

Imidlertid stillede indenrigsministeren under udvalgsbehandlingen ændringsforslag, som bevarede styrelsesloven, men ophævede selve bestyrelsen.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 115 stemmer (S, KF, V, RV, CD, FP, KrF
og FD) mod 20 (SF, VS).
Partiernes ordførere
Henning Rasmussen (S), Karen Højte Jensen (KF), Bente Mousten Nielsen Hansen (V), Tommy Dinesen (SF), Kirsten Wind Rasmussen (CD), Ole Maisted (FP) og Jens Kristian Steffensen (KrF)