B 104 Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af løn i EFG-elevernes basisår.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning blev regeringen pålagt at fremsætte forslag om sådanne ændringer af lov nr. 242 af 8. juni 1977 om Arbejdsgivernes Elevrefusion, at elevrefusionsfonden bliver i stand til og får pålagt at udrede løn til EFG-elever i basisåret. Lønnen skal inden for hvert hovederhvervsområde svare til det, der er gennemsnit for 1. års lærlingeløn inden for de forskellige fag, der danner et hovederhvervsområde.

Da beslutningsforslaget var en uændret genfremsættelse af et senest i folketingsåret 1983-84, 2. samling, fremsat forslag, kan i øvrigt henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1983-84, side 584f.

Beslutningsforslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om fremskaffelse af praktikpladser til EFG-lærlinge (se nærmest følgende sag).

Ved 1. behandling blev beslutningsforslaget afvist af såvel undervisningsministeren som ordførerne fra KF, V og FP. Også S stillede sig skeptisk over for gennemførligheden af forslaget, mens VS kunne støtte dette.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.
Partiernes ordførere
Søren Nørgård-Sørensen (S), Karen Højte Jensen (KF), Hanne Severinsen (V), Carsten Andersen (SF), Ebba Strange (SF), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Pia Kjærsgaard (FP)