B 56 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af cyklisters sikkerhed i vejkryds.

Af: Margrete Auken (SF) , Tommy Dinesen (SF) , Alice Faber (SF) , Ebba Strange (SF) og Jens Thoft (SF)
Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer justitsministeren til at fremsætte lovforslag om en ændring af færdselslovens § 16, stk. 2 og stk. 3, således at det fremgår, at bilister, der skal svinge til højre, ikke må være til ulempe for ligeudkørende cyklister. Det vil sige, at bilisterne som hovedregel skal placere sig så langt fra kørebanens kant, at en ligeudkørende cyklist kan være på bilens højre side – bortset fra de tilfælde, hvor der er særligt areal forbeholdt cyklister.«

Forslaget blev fremsat sammen med de forslag, der nævnes under forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Sikkerhedsafstand ved overhaling af cyklister), se A. 11., nr. 54, hvortil også henvises for så vidt angår det fælles sigte med forslagene og den videre behandling heraf.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Helge Adam Møller (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Jens Thoft (SF), Jørgen Estrup (RV), Inger Stilling Pedersen (KrF), Jørgen Lenger (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)