B 57 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af fremkommeligheden for cyklister.

Af: Margrete Auken (SF) , Tommy Dinesen (SF) , Alice Faber (SF) , Ebba Strange (SF) og Jens Thoft (SF)
Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer justitsministeren til at udsende en cirkulæreskrivelse til politi og vejmyndigheder med opfordring til at overveje, hvorledes fremkommeligheden for cyklister kan forbedres – f.eks. ved at tillade cykelkørsel på visse gangstier, hvor der er tilstrækkelig plads, samt ved at tillade cykelkørsel imod ensretning, hvor afgørende forhold ikke taler imod.«

Forslaget blev fremsat sammen med de forslag, der nævnes under forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Sikkerhedsafstand ved overhaling af cyklister), se A. II. nr. 54, hvortil også henvises for så vidt angår det fælles sigte med forslagene og den videre behandling heraf.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Helge Adam Møller (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Jens Thoft (SF), Jørgen Estrup (RV), Inger Stilling Pedersen (KrF), Jørgen Lenger (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)