Luk

Luk
Luk

Luk

F 10 Hvilke ekstraordinære initiativer agter regeringen at tage for at imødegå den dramatiske forværring af sultsituationen i Afrika og sikre, at der skabes størst mulig sammenhæng mellem kastastrofehjælp og en mere langsigtet indsats for at gøre Afrika selvforsynende med fødevarer?

Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1984-85
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Gade (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav udenrigsministeren (Uffe Ellemann-Jensen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og udenrigsministeren følgende ordførere for partierne: Helle Degn (S), Elisabeth Krog (KF), Bjørn Elmquist (V), Pelle Voigt (SF), Stinus (RV), Nør Christensen (CD), Albrechten (VS), Kofod- Svenden (KrF) og Poulsgaard (FP). Uden for ordførernes kreds talte: Kelm-Hansen (S), Lilli Gyldenkilde (SF) og Steenholdt (Grønl.).

Under forhandlingerne fremsatte Gade (SF) sammen med Albrechtsen (VS) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2598):

»Idet folketinget påpeger nødvendigheden af en stærk international indsats, der sikrer opbygningen af fødevarereserver, skaber øget landbrugsproduktion og øget selvforsyning med fødevarer for at imødegå den katastrofale sult i store del af Afrika, opfordrer folketinget regeringen til

i FN og andre internationale organisationer at arbejde for, at industrilandene forpligter sig til at yde den af FAO opgjorte nødvendige fødevarehjælp på 4 mill. t i 1985,

inden udgangen af marts måned at fremlægge en samlet plan for en koordineret dansk indsats, der sikrer, at der skabes sammenhæng mellem katastrofehjælp og mere langsigtede udviklingsprojekter, og

straks at øge katastrofehjælpen ved i det mindste at bevilge et beløb, der svarer til det beløb, som indsamles i landsindsamlingen Afrika Sulter.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Helle Degn (S) fremsatte sammen med Elisabeth Krog (KF), Bjørn Elmquist (V), Stinus (RV), Nør Christensen (CD) og Kofod-Svendsen (KrF) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2605):

»Idet folketinget opfordrer regeringen til

- at fortsætte og forstærke bestræbelserne for at gøre de sulttruede befolkningsgrupper i Afrika selvhjulpne gennem såvel kortsigtet katastrofehjælp som langsigtede bistandsprogrammer i overensstemmelse med de gældende principper for dansk bistandsarbejde, herunder som tidligere at fordoble resultatet af den igangværende indsamling gennem de private organisationer, og

- at tage nye initiativer i de relevante internationale organer for at fremme bestræbelserne for, at alle lande i Øst og Vest opfylder de af FN fastsatte mål for u-landsbistandens omfang,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Det af Helle Degn (S) m.fl. stillede dagsordensforslag vedtoges med 105 stemmer (S, KF, V, RV, CD, KrF og Steenholdt (Grønl.)) mod 3 (FP); 17 (SF og VS) stemte hverken for eller imod.

Hermed var det af Gade (SF) og Albrechtsen (VS) stillede dagsordensforslag bortfaldet.
Partiernes ordførere
Helle Degn (S), Elisabeth Krog (KF), Bjørn Elmquist (V), Steen Gade (SF), Pelle Voigt (SF), Arne Stinus (RV), Frode Nør Christensen (CD), Kristen Poulsgaard (FP), Keld Albrechtsen (VS) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)