Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven fritages arbejdsgiverne for at betale bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden for den første ansatte. Rent teknisk og administrativt kan bidragsfritagelsen lade sig gøre, fordi opkrævningen af AUD-bidraget efter vedtagelse af loven om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond blev integreret i fællesopkrævningssystemet. Herved bliver det muligt at fritage arbejdsgiverne for at betale for den første ansatte på samme måde som for arbejdsløshedsforsikringen og nu også bidrag til førtidspension.

Bidragsfritagelsen for første ansatte medfører et provenutab på ca. 50 mill. kr., der modsvares af en tilsvarende forhøjelse af arbejdsgiverbidraget.

Ved loven sker der derfor en vis omfordeling af de økonomiske byrder fra de mindre private til de større private arbejdsgivere. Der sker derimod ingen ændringer i forholdet mellem gruppen af lønmodtagere og gruppen af arbejdsgivere. Hver gruppe betaler fortsat halvdelen af udgifterne til arbejdsmarkedsuddannelserne. Der sker heller ingen ændringer i forholdet mellem private og offentlige arbejdsgivere, idet det bestemmes, at kommunernes og statens merudgifter som følge af bidragsfritagelsen afholdes af fonden.

Det er endvidere en konsekvens af loven, at lønmodtagerens og arbejdsgiverens bidrag ikke længere vil være lige store. Tilbageholdelse af lønmodtagerens bidrag ændres ikke, og arbejdsgiverens indbetaling foregår også administrativt som hidtil, dvs. i fællesopkrævningssystemet. Det vil således også fortsat være ATP, der beregner for den enkelte arbejdsgiver, hvad denne skal indbetale samlet i lønmodtagerbidrag og arbejdsgiverbidrag.

Efter loven tydeliggøres det endvidere, at opkrævningen af AUD-bidrag er integreret i fællesopkrævningssystemet.

Endelig fastsættes det efter ønske fra Grønlands hjemmestyre og ministeriet for Grønland, at loven ikke gælder for ikke-hjemmehørende lønmodtagere i Grønland beskæftiget af grønlandske arbejdsgivere og af den danske stat, uanset at der betales ATP-bidrag for dem.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste arbejdsministeren følgende i sin skriftlige fremsættelsestale:

»I forbindelse med folketingets vedtagelse i december 1983 af loven om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond tilkendegav jeg, at regeringen var indstillet på at fritage arbejdsgiverne for at betale bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden for den første ansatte. Ved nærværende lovforslag føres dette løfte ud i livet.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (KF, V, RV, CD, KrF, FP og Steenholdt (Grønl.)) mod 47 (S og VS) medens 12 (SF) undlod at stemme.