Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Lovforslaget indeholdt bevillingskvoter for det støttede byggeri for finansåret 1986 samt foreløbigt planlagte kvoter for de følgende 3 år:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1984-85, side 251].

Endvidere indeholdt lovforslaget en kvalitetssikrings- og ansvarsreform til forebyggelse af svigt og skader i det fremtidige byggeri. Der foreslås obligatoriske eftersyn 5 år efter afleveringen. Til afløsning af de gældende regler for offentlig støtte til udbedring af byggeskader foreslås etableret en fond baseret på forsikringsmæssige betragtninger. Fonden skal sikre, at der er midler til udbedring af byggeskader samt påse, at kvalitetssikringen og herunder byggeriets vedligeholdelse er i orden.

Alt støttet byggeri med tilsagn efter 1. januar 1986 skal bidrage med 1 pct. af anskaffelsessummen og får til gengæld ret til at få dækket 95 pct. af eventuelle byggeskadeudgifter samt omkostningsfrit at få foretaget eftersynet.

Ved fondens etablering muliggøres en harmonisering af ansvarsperiodens længde (forældelsesfristerne) for byggeriets parter. Det foreslås, at fristen for at gøre ansvar gældende mod såvel leverandører og entreprenører som rådgivere fastsættes til 5 år.

Med hensyn til rammebeløbsordningen foreslås indført en bestemmelse om, at kommunernes andel af grundkapitaltilskuddet for nyt almennyttigt byggeri forhøjes ved særlig høje grundudgifter.

For yderligere at begrænse huslejen i nybyggeriet skal nævnes, at rammebeløbets administrativt fastsatte reguleringsmekanisme ændres. Som mekanismen er udformet nu, reguleres rammebeløbet med stigningen i byggeomkostningsindekset. Da dette siden 1970 med enkelte undtagelser er steget mere end indkomsterne, ville huslejen i nybyggeriet, hvis der ikke var sket en udvidelse af den offentlige støtte, have udgjort en kraftigt stigende andel af den disponible indkomst.

For at begrænse anskaffelsessummerne foreslås reguleringsmekanismen ændret, således at rammebeløbet fremtidig reguleres efter stigningen i timelønsindekset.

For at tilpasse lejlighedernes størrelse til boligefterspørgslens delvis ændrede karakter, hvor vægten nu lægges på mindre og billigere lejligheder, ændres de administrativt fastsatte tillæg til rammebeløbene således, at der gives et lidt større tillæg for projekter med et gennemsnitsareal på op til 70 m2 og et mindre tillæg for projekter derover.

Herudover foreslås ændringer i finansieringen af ungdomsboliger samt ændringer i støtten til udbedring af byggeskader for byggerier med tilsagn før 1. januar 1986.

Lovforslaget fik en blandet modtagelse af partiernes ordførere, og efter en lang og grundig behandling i boligudvalget kunne der ikke skabes flertal for afgivelse af betænkning over lovforslaget.