L 66 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Ændring af huslejenævnets sammensætning m.v.).

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ifølge lovforslaget skal udlejerrepræsentanterne (de af grundejerne indstillede medlemmer) erstattes af medlemmer indstillet af lejernes organisationer i huslejenævnene.

Lovforslaget blev behandlet sammen med en række andre forslag fremsat af samme forslagsstillere (se opregningen under forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Bortfald af kapitalafkast)) (A. II. nr. 25).

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Svend Åge Petersen (KF), Knud Andersen (V), Pelle Voigt (SF), Birgith Mogensen (CD), Niels Helveg Petersen (RV), Arne Bjerregaard (KrF) og Pia Kjærsgaard (FP)