Luk

Luk
Luk

Luk

B 120 Forslag til folketingsbeslutning om at underlægge Dansk Folkeferie kontrol af rigsrevisionen og statsrevisorerne.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag med henblik på at sikre, at Dansk Folkeferie underlægges kontrol af rigsrevisionen og statsrevisorerne.«

Om baggrunden for forslaget anførtes følgende i de ledsagende bemærkninger:

»Dansk Folkeferie har modtaget store beløb fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Det må derfor være rimeligt, at der føres offentlig kontrol med, hvorledes disse offentlige midler forvaltes.

En række institutioner, der enten gennem bestemmelser i lovgivningen eller rent faktisk modtager offentlig støtte, er kontrolleret på ovennævnte måde. Eksempelvis kan følgende nævnes: Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kurser for arbejdsledige, der drives med statstilskud, erhvervsskoler, der modtager statstilskud, og Dansk Olie & Naturgas A/S.

Arbejdsmarkedets Feriefond er allerede under offentlig kontrol, idet arbejdsministeren skal modtage et årligt regnskab og derigennem har mulighed for at lade dette efterkontrollere af statens revisorer.«

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Poul Henrik Houe (KF), Jens Peter Jensen (V), Carsten Andersen (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Niels Bollmann (CD), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Helge Dohrmann (FP)