B 128 Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse mod skatteplyndring som følge af den 18. almindelige vurdering af landets faste ejendomme.

Samling: 1985-86
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de nødvendige lovforslag, således at beskatningsniveauet fastholdes for så vidt angår lejeværdi af egen bolig, formueskat og ejendomsskat. Der tilsigtes med andre ord en fastfrysning eller neutralisering af de skattemæssige virkninger af den 18. almindelige vurdering af landets faste ejendomme.«

Forslaget til folketingsbeslutning forkastedes ved 2. (sidste) behandling, idet 5 (FP og FD) stemte for, 135 (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) imod.
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Carl Martin Christensen (KF), Bente Mousten Nielsen Hansen (V), Jens Thoft (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Helge Dohrmann (FP), Kirsten Jacobsen (FP) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)