Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde forslag til etablering af et fælleseuropæisk miljøsamarbejde efter følgende retningslinjer:

1. Der oprettes et fælles sekretariat, der varetager følgende opgaver:

a. Modtager, bearbejder og fremlægger forslag til handlingsprogrammer til begrænsning af grænseoverskridende forurening samt til imødegåelse af andre miljøproblemer af international karakter.

b. Koordinerer udveksling af data om miljøvenlige alternative produkter og produktionsveje, om genbrug og om forureningsbegrænsende udstyr samt iværksætter forsknings- og forsøgsinitiativer.

c. Koordinerer udvekslingen af data fra eksisterende miljøovervågningsprogrammer og iværksætter nye overvågningsprogrammer, hvis der opstår behov for det.

d. Sørger for, at eksisterende data samles, bearbejdes og publiceres. Offentliggørelsen skal dels ske ved, at væsentlige oplysninger om miljøforhold publiceres i internationalt anerkendte fagtidsskrifter, da dette vil give en større kreds indsigt i den eksisterende viden og samtidig sikre den videnskabelige kvalitet af den miljøorienterede forskning, dels ved, at sekretariatet udsender alment forståelige og overskuelige publikationer samt for eksempel Europarådets publikationer »Nature and Environment Series«. Ligeledes udsendes et periodisk nyhedsbrev, hvori aktiviteter og publikationer omtales.

2. De af sekretariatet modtagne forslag til vedtagelse af miljøforbedrende tiltag forelægges for landenes miljøministre på det ordinære miljøministermøde, der skal afholdes mindst en gang om året. På dette årlige møde skal landene tage stilling til de fremlagte forslag, og de enkelte lande tilslutter sig og forpligter sig til at følge de programmer, som de selv prioriterer. Derved vil en række progressive initiativer kunne iværksættes med tilslutning af de lande, der vil gå længst. Den dynamik, der ligger i denne konstruktion, vil derved forstærke det nuværende pres fra de mest miljøvenlige lande i det internationale miljøsamarbejde.

3. Samarbejdet skal være åbent for alle europæiske lande. Internationale miljøorganisationer, organisationer med miljøteknologi som primært arbejdsområde, ikke-europæiske lande og repræsentanter for internationale konventioner kan deltage som observatører. Både de deltagende lande og observatører kan fremsætte forslag til handlingsprogrammer. Forslagene fremsendes til sekretariatet, der sørger for, at forslagene sendes ud til de enkelte lande, og at forslagene fremlægges til godkendelse på det kommende ordinære miljøministermøde.

4. Sekretariatet finansieres bl.a. ved hjælp af et fast kontingent fra de tilsluttede lande. De nærmere regler for finansieringen fastsættes i øvrigt således, at finansieringsforholdene ikke kommer til at hæmme landenes muligheder for at tilslutte sig programmer, som de ud fra en miljømæssig betragtning prioriterer.

Forslaget søges fremført for de øvrige nordiske lande snarest med henblik på fremlæggelse af et fællesnordisk forslag. Forslaget bør ligeledes fremlægges på Nordisk Råds internationale konference om grænseoverskridende luftforurening i Stockholm den 8.-10. september 1986.

Snarest derefter indkaldes til et europæisk miljøministermøde, hvor der søges tilslutning til iværksættelse af dette samarbejde blandt de mere end 25 europæiske lande.«

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.