Folketingsbeslutningen havde følgende ordlyd:

»Folketinget beslutter herved at ophæve den af folketinget den 30. maj 1986 ved 3. behandling trufne beslutning om vedtagelse af forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Ophævelse af minimumsgrænsen for den kommunale grundskyldpromille, maksimumsgrænse for udskrivning af grundskyld, fastsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille). (Lovforslag nr. L 259).«

Om det nævnte lovforslag henvises til omtalen ovenfor under A.II. nr. 6.

Forslaget til folketingsbeslutning blev fremsat som følge af den i forhold til partiernes indstilling forkerte stemmeafgivning, der samme dag som dette beslutningsforslags behandling havde ført til vedtagelsen af det nævnte lovforslag, jfr. F sp. 12490 og i øvrigt om dette lovforslag ovenfor under A. II. nr. 6.

Under den efterfølgende 3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Rammer for grundskyldpromiller m.v.) [Af. Lykketoft (S) og Bernhard Baunsgaard (RV) m.fl.] (se ovenfor under A.I. nr. 184), der indeholdt bestemmelser stridende mod det først vedtagne lovforslag, drøftedes muligheden for at afhjælpe fejlen ved en henstilling fra ordførere repræsenterende et flertal i folketinget til statsministeren om ikke at indstille regeringsforslaget til stadfæstelse. Da der imidlertid blev givet udtryk for betænkelighed ved denne fremgangsmåde, jfr. F sp. 12492 ff., besluttedes det efter et afholdt gruppeformandsmøde at fremsætte dette beslutningsforslag i slutningen af det ordinære møde med henblik på senere behandling samme dag.

Under 1. behandling af beslutningsforslaget gav justitsministeren en kort redegørelse for de forfatningsmæssige aspekter ved den valgte fremgangsmåde.

Beslutningsforslaget blev vedtaget med 74 stemmer (S, SF, RV og VS) mod 3 (FP); 61 (KF, V, CD og KrF) stemte hverken for eller imod.