Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Personskatteloven er hovedloven i skattereformen. Loven gælder for alle skattepligtige personer. Den indeholder reglerne om beregningen af skatterne.
Indkomstskatten til staten beregnes som summen af:
1) Almindelig indkomstskat med 22 pct. af den skattepligtige indkomst, der overstiger personfradraget. Dertil kommer de kommunale skatter, således at den skattepligtige indkomst beskattes med i alt ca. 50 pct. Den skattepligtige indkomst opgøres stort set som i dag.
2) 12 pct.s indkomstskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr. Den personlige indkomst omfatter løn, pension m.v.
3) 6 pct.s indkomstskat af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. (for gifte personer et samlet bundfradrag på 260.000 kr.). Kapitalindkomst omfatter bl.a. renteindtægter og -udgifter. Renteudgifter kan stadig fradrages med hele beløbet.
Ved loven omlægges fradraget, således at det får samme skattemæssige værdi for alle. Det samme gælder de fleste af de øvrige fradrag, bortset fra bl.a. pensionsindbetalinger.
Personfradragene for personer over 18 år forhøjes. Der indføres et fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr. Skatten af den sidst tjente krone nedsættes fra 73 pct. til 68 pct. for personlig indkomst og til ca. 50 (56) pct. for kapitalindkomst.
Loven indeholder overgangsregler for skatteydere, der i særlig grad berøres af ændringerne i skattereformen. Hermed sikres, at skattelettelser og skattestigninger fordeles over en årrække, således at skatteyderne får tid til at indrette deres økonomi på de ændrede skatteregler.
Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med følgende lovforslag, der alle er en udmøntning af skattereformaftalen af 19. juni 1985 mellem regeringspartierne, socialdemokratiet og det radikale venstre:
Forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), forslag til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Konsekvensændringer i forbindelse med beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.), forslag til lov om en børnefamilieydelse, forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (Ændring af reglerne om kapitalpension, indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed, ophævelse af 2.000 kr.s fradraget m.v.), forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Begrænsning af fradragsretten for løbende ydelser) og forslag til lov om ændring af børnetilskudsloven. (Konsekvenser af skattereformen), se de 3 nærmest følgende sager samt A I. nr. 98, 112, 103 og 152.
Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en lang række ændringsforslag stillet af ministeren for skatter og afgifter. Over et ændringsforslag stillet af SF om, at positiv kapitalindkomst også skulle beskattes med den ekstra 12 pct.-skat, når den inkl. den personlige indkomst overstiger et grundbeløb på 200.000 kr., blev der efter begæring foretaget navneopråb. Ændringsforslaget blev dog ikke vedtaget.
Hele skattereformen letter den personlige indkomstbeskatning med ca. 5,8 mia kr. Heri er medregnet den særlige børnefamilieydelse på 5.000 kr. pr. barn under 18 år.
Selskabsbeskatningen, fonds- og foreningsbeskatningen m.v. øges med ca. 6,8 mia kr., inkl. forhøjelsen af selskabsskatteprocenten, som blev gennemført ved helhedsløsningen i foråret 1985. Alt i alt skønnes hele skattereformkomplekset at medføre en stigning i de offentlige indtægter på ca. 1 mia kr.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 79 stemmer (S, KF, V, RV, CD og KrF) mod 18 (SF, VS og FP); 2, (Hjortnæs (S) og Risgaard Knudsen (S)) stemte hverken for eller imod.