Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven, der er et led i skattereformen, indeholder ændringer af reglerne om beskatningen af pensionsordninger.

En af de væsentligste ændringer er, at der fra og med 1987 gives adgang for alle til at oprette kapitalpension for 25.000 kr. årligt. Den ordning, der hidtil kun har stået åben for lønmodtagere, kan altså herefter også bruges af selvstændige erhvervsdrivende og andre skattepligtige. Beløbet på de 25.000 kr. vil årligt blive reguleret på samme måde som f.eks. personfradraget.

En anden væsentlig ændring er indførelsen af en ny form for pensionsopsparing i pengeinstitutterne, en såkaldt rateopsparing i pensionsøjemed. Denne nye opsparingsform er i videst muligt omfang opbygget på samme måde som de rateforsikringer, som man allerede i dag kan tegne i forsikringsselskaberne. Det karakteristiske for disse ordninger er, at pensionen bliver udbetalt i rater over et aftalt åremål af mindst 10 år.

Til gengæld ophæves det såkaldte 2.000 kr.s fradrag. Det er fradraget for udgifter til visse livsforsikringer og til syge- og ulykkesforsikringer. Under 2.000 kr.s fradraget hører endvidere indskud på børneopsparingskonti og selvpensioneringskonti. Det er alene fradragsretten for disse udgifter, som ophæves ved skattereformen. Man kan altså fortsat indbetale på børneopsparings- og selvpensioneringskonti og derved opnå de øvrige skattefordele ved disse ordninger. F.eks. vil rentetilskrivningen på børneopsparingskonti fortsat være skattefri, ligesom indestående på disse konti fortsat vil være fritaget for formueskat.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med en række øvrige lovforslag vedrørende skattereformen, se A. I. nr. 92 m.v.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet af ministeren for skatter og afgifter.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 80 stemmer (S, KF, V, RV, CD og KrF) mod 14 (SF og FP); 4 (VS) hverken stemte for og imod.