L 164 Lov om ændring af adoptionsloven og indfødsretsloven.

(Formidling af adoption m.v.).

Af: Justitsminister Erik Ninn-Hansen (KF)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 326 af 04-06-1986
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven indebærer en samlet revision af reglerne om formidling af adoption og plejeanbringelse af børn under 14 år. Loven indeholder endvidere et forbud mod formidling af aftaler om surrogatmoderskab. Endelig gennemføres en forenkling af reglerne om adoptivbørns erhvervelse af dansk indfødsret.

Lovforslaget byggede i det væsentlige på en betænkning om adoption af udenlandske børn og adoptionsformidling (nr. 1053/1985), afgivet af justitsministeriets adoptionsudvalg.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 129 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 4 (FP).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Karen Thurøe Hansen (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Ingerlise Koefoed (SF), Hans Larsen-Ledet (RV), Birgith Mogensen (CD), Kristen Poulsgaard (FP), Jørgen Lenger (VS) og Inger Stilling Pedersen (KrF)