L 176 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

Af: Miljøminister Christian Christensen (KrF)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 329 af 04-06-1986
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Hovedsigtet med loven er at effektivisere og intensivere miljøtilsynet samt at begrænse affaldsmængderne og fremme genbrug.

Dette søges bl.a. gennemført ved bestemmelser om, at samme myndighed skal føre tilsyn og kontrol, at virksomhedernes egenkontrol skal forbedres, og at myndighederne får ændrede muligheder for at revidere vilkårene for godkendelser, samt at der lægges en afgift på affaldet.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række ændringsforslag, stillet af miljøministeren ved lovforslagets 2. og 3. behandling.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse [af Hjortnæs (S) m.fl.], (se A. II, nr. 59).

Der kan i øvrigt henvises til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, der imidlertid blev taget tilbage, og som på enkelte punkter nær var identisk med nærværende lovforslag, se i øvrigt A. II. nr. 18.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 140 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 5 (FP og FD).
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Peder Sønderby (V), Leif Hermann (SF), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Bernhard Baunsgaard (RV) og Jørgen Lenger (VS)